Hvad synes du er det bedste? 

Til terminsprøverne 2011, skrev jeg en erindringsstil, der fik mig til at åbne mine øjne og mit hjerte. Jeg var godt tilfreds med resultatet, da jeg fandt ud af at stilen berørte både min lærer og mine forældre. En stil baseret på, hvad jeg netop synes, er det bedste. Læs historien, hvis du har lyst til en øjenåbner. 

"Det bedste er, når de forskellige glæder i min familie, lægges sammen, og bliver til én stor. Når vi i mormor og morfars hyggelige, trygge og varme stue, sidder sammen 1. juledag, samlet hele mors familie. Når jeg hører lyden af min families grin. De trygge rammer jeg er vokset op med. Det er en tanke, som vækker følelser. Det bedste er når hele familien er samlet. Når jeg mærker, at vi er én stor familie. En stor lykkelig familie, som passer sammen, hver og én. Det bedste er, når jeg kan mærke at mine forældre fungerer sammen, selvom de ikke længere er gift. Når min mor byder min far på en kop kaffe. Når min far er med til min morgenfødselsdag, selvom han ikke længere bor sammen med min mor. Når jeg kan mærke at de snakker sammen, bare for at gøre mine søskende og mig glade. Når jeg kan mærke at de af kærlighed og omtanke altid gør, hvad der er bedst for os, frem for, hvad der er bedst for dem selv. Men frem for alt, når jeg kan mærke at de er glade. Deres glæde er det bedste. 

De gange jeg har set farfar løbe rundt nede i haven, med en masse fuglereder. Mens mine kusiner gang på gang løber grinende rundt på stueetagen og er sikre på, at påskeharen er i gang med at lægge nogle påskeæg i haven. Den hygge det spreder til hele familien, når vi børn skal ud og lede efter de reder, min farmor har flettet tre dage inden vi kommer hjem til dem, og fyldt dem op med billige marcipan æg fra Netto i grønne, gule og lyserøde farver. Det samme hvert år. At se både mine bedsteforældre og mine yngre kusiners begejstring, er det bedste.

Det bedste er, når man kan føle sig barnlig. Når man kan drømme sig tilbage til den fantastiske tid, hvor man ikke vidste bedre. Når man kan drømme om dengang, man ikke skulle tænke på noget som helst. Dengang man var undskyldt. Dengang man ikke vidste, der fandtes penge. Dengang man ikke vidste, at man 10 år senere skulle til at i gang med en videregående uddannelse. Dengang det hele var let som en leg. Jeg husker stadig en af de første gange mor hang julestrømper op ved brændeovnen. En til min bror, en til min søster og en til mig. Glæden der spredte sig i stuen, da mor fortalte, hvordan julemanden ville kravle ned igennem skorstenen, for at putte gaver i vores sokker, når vi sov. Smilene bredte sig hos os alle tre, da vi dagen efter sprang op af sengene, løb ned af trapperne, og til vores begejstring så, at der lå fine pakker i hver enkel julesok. At det er en tradition, der har hængt ved, er det bedste. Det er mindefrembringende hvert eneste år. Det er det bedste, når man har hyggelige traditioner, især i den travle juletid. Det er en af de ting, der tilbagegiver mig følelsen af at være barn igen. Sammen med mine tætteste venner og veninder, kan jeg have lov til at være barnlig. Have lov til at gøre nogenlunde, hvad der passer mig. Jeg kan klæde mig grimt, gå rundt i nattøj, eller endda føre mig frem på babysprog, hvis bare jeg har lysten til det. I det bedste selskab kan jeg gøre akkurat, hvad jeg føler, gør mig godt tilpas, kun fordi det er sammen med mine aller nærmeste, som kender mig ud og ind.

Det bedste er, når jeg griner højlydt sammen med mine veninder. Når jeg mærker maven krampe, kun fordi latteren ikke vil stoppe. Jeg husker en sen aften i en blå bus, på vej hjem fra Århus, sammen med en af mine bedste veninder. Vi havde været i biografen, og sad nu aller bagerst i den mørke bus og grinte, så tårrene trillede ned af kinderne, både på skift og i kor. Vi snakkede om alting og ingenting på samme tid. Det bedste er, når man har en at dele sine tanker med, også selvom de er irrelevante eller ligegyldige.

Når jeg tilbringer en masse tid sammen med mine søskende, giver det mig en tryghedsfølelse. Når vi hvert år i december, sidder samlet rundt om køkkenbordet, i håbet om at lave noget lækkert konfekt. Med hver vores tallerken, marcipan, nougat og chokolade, kreerer vi hvert år en masse forskellige slags marcipanfigurer. Det bedste er, når vi sidder i hverdagene og spiser aftensmad sammen. Når min mor inviterer os i biografen, så jeg tydeligt kan mærke min mor og mine søskendes nærvær. Når min søster og jeg sidder og ser film sammen, til langt ud på natten. Jeg husker sidste gang, hun inviterede mig hjem til hende på weekendbesøg. Alene tog jeg toget til Fyn, skiftede i Odense, og hun hentede mig i Svendborg. Synet af hende på banegården gjorde mig glad. Tanken om, at jeg skulle være sammen med min storesøster og hendes venner hele weekenden skabte en glæde indeni mig, men samtidig løb en mindre nervøsitet hele vejen ned igennem min krop. Jeg glædede mig til at få en masse kvalitetstid med min søster. Om aftenen skulle vi til en fest med alle hendes venner fra hendes skole. Alle var udadvendte og imødekommende, så jeg følte mig mere velkommen end nogensinde før. Næste morgen lavede hun morgenmad til mig og gjorde alt for, at jeg følte mig hjemme. Min søster og jeg har det bedste bånd. Et bånd jeg ved aldrig bliver brudt.

Det bedste er når jeg en sjælden gang er kravlet ind under dynen, og sidder for mig selv. Når jeg ikke har brug for andre. Når jeg mærker dynens varme trænge langsomt igennem hele min krop. Når jeg er hjemme på weekend, og får lov til at ligge i min store bløde seng, sammen med min kat. Når jeg kan mærke, at min kat er glad for, at jeg er hjemme. Når jeg mærker nærvær, både fra min familie og mine venner. Når jeg kan mærke, at det er okay, at jeg en sjælden gang i mellem har brug for at være mig selv. Det er noget af det bedste."

// Amalie