Endelig!
Så er jeg endelig kommet herover og alt er perfekt.
Jeg mødtes kl. 09:25, tirsdag morgen i Kastrup lufthavn, sammen med fire andre udvekslingsstudenter; Mie, Matilda, Cicilia og Frederik. Kl. 12:25 lettede vores fly, og vi fløj til Newark, New York. Det var en halvlang flyvetur, og vi havde ikke pladser sammen, så vi sad lidt splittet rundt i flyet. Det hjalp dog at jeg havde fået nogle breve fra familie og venner med, som jeg læste i flyet. Tak for det søde venner, det var skønt at læse!
Da vi ankom til Newark, skiltes vores veje, efter vi havde været igennem immigrationen. Jeg var den første der skulle af sted, så de andre fulgte mig hen til min terminals securitycheck, også skulle jeg ellers klare mig selv derfra. Tingene gik fint, og jeg fandt hurtigt hen til min gate. Men da jeg nåede gaten skete det jeg havde frygtet. Mit fly var over en time forsinket - og jeg havde ikke mulighed for at give min værtsfamilie besked, da min mobil ikke fungerer i udlandet. Så da vi endelig lettede, sad jeg frustreret i flyveren og spurgte stewardessen om der i lufthavnen, Miami, ville være skilte og skærme så min hostfamilie ville kunne se at jeg var forsinket, og det var der heldigvis. Så kunne jeg slappe lidt af igen.
Jeg ankom til Miami lufthavn, ca. 20.40, og gik straks efter min bagage. Da jeg nåede igennem Bagage Claim afdelingen stod min host familie, og fire andre fra Rotary, med bannere og flag med mit navn på, og ventede og vinkede til mig. Det var så spændende endelig at møde dem!
Da vi kørte hjemad, stoppede vi i et supermarked for at købe ind til noget natmad. Derefter kørte vi hjem til deres hjem. Eller skulle jeg sige, mit nye hjem? De har i hvert fald gjort alt for at jeg skal føle mig hjemme! De har givet mig mit eget værelse, hvor der hænger et stort collagebillede på min væg, med min familie og mine venner, og nederst står der "Amalie Bak Wilkens." Det er SÅ fint! Jeg skal nok lægge et billede ud af det på et andet tidspunkt. Jeg har eget badeværelse, hvor de har købt alle toiletartikler jeg ville komme til at mangle til mig. Og så siger de hele tiden til mig at jeg bare skal gøre alt hvad jeg vil, for at få mig til at føle mig hjemme, og for at tilpasse mig. De er så søde...
I dag har jeg mødt et par af familiens venner, set et af deres mange malls, blevet vist rundt af min hostsøster på min skole, hjulpet hende med at pakke til hendes udvekslingsår, (hun tager af sted til Tyskland på fredag) og så har vi spist lækker aftensmad, hvor de lavede steaks fordi de havde set billeder på Facebook hvor jeg spiser steaks med min mor. Hvor sødt! Også en bagt kartoffel. Det var rigtig lækkert, men det ville ikke have gjort noget med en sprød og frisk salat til. Det tror jeg, at jeg vil lave til dem en dag.
Nu vil jeg lægge mig til at sove, jeg skal tidligt op i morgen, da vi skal ud og lave sådan nogle skøre ting de har planlagt. Det lyder rigtig sjovt, men jeg kan ikke rigtig forklare det. Det er noget med at skulle have fjollet tøj på, også gemme sig for nogle andre. Jeg har ikke helt forstået det endnu, men det vil jeg i morgen.
Jeg vil muligvis ikke opdatere vildt ofte, da vi som sagt altid laver et eller andet, og klubben og familien har lagt rigtig mange planer for mig, så vil ikke komme til at være særlig meget online.
Håber I har det lige så godt som jeg har.
Stort knus herfra
// Amalie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar