søndag den 12. august 2012

Noget nyt; Kirke hver søndag


I dag har været rigtig spændende. Jeg stod op klokken halv otte i morges, fordi vi skulle i kirke. Det er noget de gør hver søndag, både da de er meget troende, men også da min hostmor arbejder i kirken. Normalt i Danmark ville jeg ikke stå tidligt op søndag morgen for at tage til en gudstjeneste, da jeg hurtigt synes det bliver meget ensformigt, men dette har været en komplet anderledes oplevelse end fra hvad jeg er vant til.

For det første er kirken meget mindre formel end hvad den er i Danmark. Dvs., at folk kommer i akkurat det tøj der passer dem, de fleste vælger dog at tage en fin skjorte på og lange bukser, eller nogle få endda kjole. Men det er helt op til en selv hvad man tager på. Derud over ligner selve kirken lidt et menigheds- eller forsamlingshus, og det rum hvor selve gudstjenesten finder sted, er ligesom et stort klasselokale eller en mindre hal, hvor der er opstillet en masse stole, og så er der en scene i midten, hvor præsten prædiker. Men apropos prædiken, så er gudstjenesten heller ikke lige så formel. Man kommer ind og sætter sig, også er der et band der spiller et par numre, hvor teksten til sangen kommer op på lokalets to fladskærme, så resten af salen kan synge med. Derefter byder præsten velkommen, og spørger så om der er nogle i lokalet der har nogle bekymringer de vil ud med, som vi så alle skal have med i vores "prayers" eller aftenbøn. Når alle så har fortalt om deres bekymringer, spørger præsten om der er nogle der har nogle glæder de vil dele, og derefter går alle rundt og giver hinanden krammere og siger godmorgen. Meget specielt for en kirke synes jeg.. Når salen er faldet til ro igen, får vi omkring 30 sek. fuld stilhed, hvor man kan sidde og bede for sig selv, og så læser (i det her tilfælde) min hostmor en bøn op for alle, og derefter siger vi fadervor i kor.Kirken er meget mere social end hvad den er i Danmark, hvor man er der for at lytte til præstens ord. Her er man på en måde selv mere end del af gudstjenesten, hvilket jeg synes gør det mere interessant. Præsten har også valgt et tema for dagens prædiken, som kommer efter alles bønner, og i dag handlede det om "The beast & the number of 666" hvilket også var meget interessant. 

Da vi kom hjem fra kirke fik jeg snakke med både min mor, Didde, min far, Lukas og Pernille på Skype. Det var rigtig dejligt lige at se deres ansigter igen og høre deres stemmer. Selv om jeg ikke lider af hjemve endnu! :o) 

Her til aften var vi igen henne i kirken, hvilket også er noget de gør hver søndag aften. (Så vidt som jeg har forstået i hvert fald) Så mødes en masse unge medlemmer af kirken og hygger og spiller noget bold, synger et par sange og snakker om et emne. Normalt, men ikke her i sommertiden, så spiser de også aftensmad sammen til dette. Jeg synes det var rigtig hyggeligt, og som tiden går, vil jeg lære hele gruppen at kende, og vil få det rigtig sjovt sammen med dem. 

I morgen skal jeg registreres på skolen (FORHÅBENTLIGT) og vælge fag, finde ud af om jeg er junior eller senior, finde ud af klassetrin osv osv. Det glæder jeg mig meeeget til at få overstået. Nu vil jeg smutte i seng, Godnat!

// Amalie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar