torsdag den 16. august 2012

Rotary meeting, information about my new school, and homemade pins


I dag var jeg til mit første Rotary møde med den klub jeg hører til her i Florida. Det blev afholdt i en restaurant der tilhørte en golfbane, så vi sad i et lille lokale, med glasvindue ud mod golfbanen. Meget fint. Da fik vi et menukort hvor vi kunne vælge én ud af mange forskellige menuer, eller vi kunne vælge en buffét. Rigtig lækkert mad.

Der var en anden udvekslingsstudent til mødet også, han hedder Luca og er fra Italien. Hans host søster Juliana er også udvekslingsstudent, men hun sendes fra Florida til Tjekkiet. Hun rejser tirsdag. Den sidste pige i billedet hedder Caitlyn og er datter til min kontaktperson i Rotary, hun er en rigtig sød pige, lige som Juliana. De har taget rigtig godt i mod mig.

Næste gang jeg skal med til et af møderne, (det skal jeg ca. én gang om måneden) skal jeg fremvise en præsentation der omhandler mig selv, Danmark og forskelligheder på Danmark og USA, og hvad der ellers kan være spændende for dem at høre om, så det glæder jeg mig til at få overstået! Ellers var mødet fint og foregik stille og roligt.

Min hostmor og jeg var i tirsdags henne på min kommende skole, West Broward High School, for at registrere mig. Det fik vi klaret, men da vi kom hjem var vi dog ikke helt tilfredse med resultatet. De har sat mig i 11. klasse som Junior, hvilket svarer lidt til 10. klasse i Danmark, og jeg har en bedre alder til at være Senior. Udover det havde jeg fået fagene "Algebra II" og "Chemistry" hvilket er to fag, jeg absolut ikke har nogen interesse indenfor - overhovedet. Derfor skrev vi en mail til den guidancelærer der havde registreret mig, og spurgte hende om der var noget vi kunne gøre for at lave det om. Samtidig skrev vi nogle andre fag til hende, som jeg gerne ville bytte dem ud med. Det var dog kun ét af fagene der ville passe, nemlig faget "American Musical Theatre" som jeg synes lyder rigtig sjovt, også foreslog hun at jeg kunne bytte det andet ud med et fag de kalder "International Relations Honors" hvilket lyder til at være meget spændende. Så det har jeg valgt i stedet for.

Skoledagene på min high school kommer til at bestå af såkaldte "A-" og "B-dage," hvor man simpelthen bare har  to slags dage med forskellige fag, skiftevis hver dag. Mit skema kommer derfor til at bestå af;
Engelsk, Amerikansk historie, Dans, Amerikansk musical teater, kor, International relations honor og en læseklasse. Nu håber jeg bare vi kan få det lavet om så jeg bliver senior i stedet for junior, men der må bare krydses fingre! Hvis ikke, så går det nok også alt sammen.

Eftermiddagen brugte min hostmor og jeg på at lave flere pins til mig, som jeg skal bruge til at bytte med de andre udvekslingsstudenter fra i morgen af og hele weekenden. Ja og resten af året egentligt! Forhåbentligt er min blazer fyldt med pins når jeg vender kursen hjemad mod lille Danmark igen. Dvs., som I kan læse, så skal jeg på weekend fra i morgen af, og kommer først hjem igen engang søndag. Så I vil ikke høre noget fra mig før engang efter weekenden. Også starter jeg jo skole mandag, så nu begynder jeg for alvor! 

Håber I alle sammen er kommet godt i gang igen med arbejde, nye skoler osv. Savner Jer derhjemme, men jeg har det fantastisk her i det store US.

// Amalie



2 kommentarer:

  1. (: you did the pins! They look absolutely perfect! :D everybody will love them! I hope you had a nice time at Lake Yale. Misssssss youuuuuuuuuuuuuuuu

    SvarSlet
  2. Yes I did, and the pins was a succes! :D I had a really great time, but I miss yoooooooooou too! <3

    SvarSlet