Homecoming Evening

Nu har jeg oplevet "the Homecoming Dance night".
Lørdag, et sted mellem klokken 3pm og 4pm (eftermiddagen) tog jeg hjem til Liliana (pigen i den blå kjole) for at forberede makeup, hår og negle til den store aften. Vi piger skulle have alt klart på omkring 2-3 timer, og det var slet ikke tid nok. Vi er jo teenage piger, skal I tænke på! Men vi nåede det hele, og kom kun 15 min senere en da dørene åbnede. Og som I kan se, nåede vi jo at se helt festlige ud!

Vi ankom til skolen, og alle var i deres fineste puds, høje hæle, jakkesæt, opsat hår, kjoler i alle farver, makeup og bling og blær. Det var fedt at se folk på en anden måde, end i skolens travle hverdage.

Der var god mad til festen, god DJ samt fede lysopsætninger, fin oppyntning af lokalet, fest og godt humør. Det var dog en anderledes måde at feste på, sammenlignet med festerne i DK. Ingen alkohol, men stadig glæde og grin! En anden ting var at festen startede kl. 7.30 og sluttede 11.30, hvorimod vi i DK normalt ville tage til festen ved 22 tiden, (diskoteker, måske 23 tiden) og så ellers feste indtil 4-5 stykker om morgenen.

Men det var alt i alt en rigtig god aften. Er glad og tilfreds med min første og sidste Homecoming Dance.

I går, søndag, mødte jeg Jims (min host far) far. Han og Jake skulle deltage i et mudder løb i en park. Der var rigtig mange mennesker, solen stod højt på himlen, og deltagere var gennemblødte af sved og mudder. Men sjovt var det nu at se på. Derefter tog vi hen på bedstefarens hotel, så han og Jake kunne tage et bad før vi skulle på Sushi restaurant og spise frokost. Ikke bare sushirestaurant, men buffét! Der var alle mulige slags forskellige sushi, nudler, ris, grøntsager, seafood og ja, alt hvad hører under den kategori. Og desserterne var også med i buffét'en, så jeg må nok ærligt indrømme at jeg følte jeg kunne rulle hjem, efter det besøg på Shin Ju Sushi. Men godt var det nu!

I dag har været knapt så god. Jeg ligger i min seng, og har gjort det næsten hele dagen. Jeg tog i skole i morges, og kunne godt mærke jeg ikke var frisk, men regnede ikke med at det ville være noget alvorligt. Og alvorligt er det nok heller ikke, men jeg endte med at begynde at græde i min første time, uden grund, og jeg havde det bare rigtig skidt. Så jeg skrev til Jim, og han kom og hentede mig. Så jeg har sovet nogle timer i dag, og håber på jeg kan tage i skole i morgen.

Håber alt går som det skal derhjemme. Sådan virker det da, fra hvad jeg kan læse mig til rundt omkring.

// Amalie