søndag den 21. oktober 2012

På tide med en ny (lang) opdatering!

Som tiden dog flyver af sted. Det er nu over to uger siden, at jeg sidste gang fik fundet tid til at opdatere min lille blog. I må være tørstige, når jeg ikke kan finde ud af at give Jer læsestof! Men de seneste to uger, har der om nogen, været knald på, og derfor syntes jeg det var på tide at sætte mig ned, og skrive en LANG opdatering. Så her begynder historien:

Sidste gang jeg skrev en opdatering, var efter weekenden med de andre udvekslingsstudenter. Weekenden efter det, var jeg med Sophie og hendes hostforældre i Miami. Vi var på Lincoln Road, som er en lang shoppinggade, og Sophie og jeg gik tullede rundt i butikkerne for os selv, og fandt derefter vejen ned på Miami Beach. Det var dog ikke den mest behagelige dag at tage på stranden, for det var en meget vindrig dag. Eller det vil sige, temperaturmæssigt var det perfekt med den kølige brise, men når vi lå på håndklæderne på den tørre strand, hvirvlede sand fra alle sider, og ramte os som en sandstorm. Det resulterede i, at vi ikke brugte mere en 20 minutter på South Miami Beach, denne gang. Vi fandt en hyggelig restaurant og spiste lidt frokost, med udsigt ud over stranden.

Søndag var jeg i kirke med familien. Eftersom det jo er ved at være Halloweentid her i USA, og vores kirke har det største græskar salg i det sydlige Florida, skulle vi ud og have taget familiebilleder blandt de orange pynteplanter. Dem har jeg forresten fået taget masser af billeder med, så når I ruller længere ned for at se billeder fra den seneste tid, vil de fine græskar vist være et dominerende emne blandt billederne.

Den efterfølgende uge gik stærkt. Mandag morgen da min hostmor kørte mig i skole, snakkede vi om hvordan vi skulle klare os igennem en hel uge, uden "Early Release Days", som vi har et par gange om måneden, eller fridage. Men før vi vidste af de var det endnu engang fredag. I løbet af ugen, jeg mener det var tirsdag, var jeg til et arrangement med Rotary, i en stor bowlinghal. Der var arrangeret spisning, taler og bowling, i anledningen af fem unge professionelle fra Indien, der nu tilbringer en måned her i USA. Interact klubben fra Everglades High School, hvilket er hvor Luca (den anden udvekslingsstudent i min klub) går, og min rotary-kontaktpersons datter Caitlyn også går, var med til Rotaryfesten. Jeg skulle, sammen med interact klubben spille bowling, for første gang her i USA. Vi spillede bare for sjov, så vi havde to baner, og alle spillede på begge baner. Gæt hvem der vandt.... På den ene bane OG på den anden. Hold op, hvor var jeg pavestolt. Jeg vandt en ægte bowlingkegle, som præmie, og den står nu fint på min reol og minder mig om den sjove aften. Luca fik nu også en, så det havde nok egentligt mere at gøre med at vi var udvekslingsstudenter.. Øv øv, jeg vælger nu at se de som et sejrstrofæ!

Denne fredag kørte jeg til Sawgrass Mills (Miamis svar på Bruuns Galleri, bare bedre). Der mødtes jeg med Miriam (tysk udvekslingsstudent fra min skole), Christin og Sophie (Rotaryudvekslingsstudenter jeg er så meget sammen med), og Michael og Jessica fra min skole. Vi havde en rigtig hyggelig dag/aften.

I går, lørdag, var en lang dag. Vi havde halloween/græskar fest i kirken, så der var propfyldt med mennesker. For slet ikke mindst at tale om alle de små børn. Vi sad i forskellige små "boder" hvor børnene kunne komme og lave forskellige aktiviteter, og det var et hit! Jeg lavede perle- halskæder og armbånd med de små, og udover det kunne de lave fine halloween bogmærker, male billeder, pynte kager, hoppe i hoppeborge, køre i en høvogn efter en truck, eller blive ansigtsmalede og få børnetatoveringer.

Der var også en bilmesse med gamle FEDE biler. Ved nu ikke hvilke bilmærker det var, udover at der var en grå Mustang og en beigefarvet PunchBucky! (Bubble, Volkswagen, eller hvad I nu ellers vil kalde dem) Udover det, må jeg melde pas.

I går aftes var jeg til endnu et Rotary arrangement. Det var et barbeque party, med rotarianere, deres mænd og koner og selvfølgelig de indiske folk. Luca og jeg var de eneste unge der, men vi havde det nu meget sjovt med at danse til indisk musik, spise stærkt mad og drikke af røde plastickrus. Rigtig amerikansk.

I dag er søndag. Stille og roligt, afslappende og dagen hvor de manglende lektier skal laves. I aften skulle jeg havde været i Miami, til en ungdomsgudstjeneste sammen med en pige fra min skole. Det skulle være helt vildt sjovt, men vi er desværre blevet forhindrede eftersom hendes søsters bil (hendes søster skulle køre os) er brudt sammen. Rigtig øv! Men så har jeg mere tid til at slappe af med lektierne. Jeg også fået fanget moster og co. på skype her i formiddags, og det var super skønt at få snakket med dem igen. Saaaaavner min dejlige familie. Men nu er der jo næsten kun 8 måneder til jeg vender snuden hjemad mod Danmark. Det er helt uforståeligt, at jeg allerede næsten har været her i 3 måneder. Det er godt nok en blandet følelse der går gennem kroppen, når den tanke strejfer mig!

// Amalie

Ps, hvis ikke I har set det, kan I læse min artikel i Odders Avis her http://odderavis.dk/?artikelid=6778









































1 kommentar:

  1. Søde Amalie, fantastisk dejligt at høre fra dig igen, sikken dog du oplever mange fremmede ting, og nogle fede græskar:o)) Vi var til Viktors føs'da i dag og her til aften gik vi i udespa'en som vi har startet op for nylig, kære Maller, ha det rigtig dejligt til vi snakkes igen. Kærlige hilsener Mormor og Morfar!!!!!!!!

    SvarSlet