LP: Hawaii

En rejse for livet, det var hvad min rejse til Hawaii var. Jeg tog af sted meget tidligt lørdag morgen, den 16. marts, hvorefter jeg ankom til Honolulu, Hawaii omkring kl. tre om eftermiddagen, lokal tid. Flyveturen var lang, og jeg rejste alene, så det var en kedelig tur. Specielt når jeg ikke er sådan en person der bare kan lægge sig til at snorkboble i en flyvemaskine.

Da jeg endelig var fremme stod jeg i problemer. Jeg havde ikke modtaget særlig meget information før jeg hoppede på flyet, kun at jeg ville blive mødt hvor man afhenter sin baggage efter flyveturen. Da jeg kom hen i baggageafdelingen kunne jeg ikke få øje på nogle som helst, der så ud til at have noget at gøre med vores udvekslingstur. Jeg tog det stille og roligt, så mig lidt mere omkring og bestemte mig så for bare at vente på min kuffert, og så tænkte jeg at de da ville komme. Jeg fandt min kuffert, stadig ingen Belo mennesker eller udvekslingsstudenter til syne. Jeg ringede til mine venner som jeg vidste skulle ankomme på nogenlunde samme tid som mig. De fortalte mig at jeg skulle finde en helt anden afdeling af baggage stedet, og først da begyndte jeg at panikke. Det var en stor og fremmet lufthavn, som jeg ikke vidste hvordan jeg skulle håndtere. Jeg spurgte et personale om hvor jeg kunne finde den pågældende del af lufthavnen, han fortalte mig hvilken vej jeg skulle gå, men var tilsyneladende helt på bar bund, da hen sendte mig den stikmodsatte vej. Da jeg nærmest kom ind i en blindgyde, fandt jeg en anden lufthavnsmedarbejder jeg spurgte om vej, og vedkommende fortalte mig at jeg skulle helt hen i den anden ende af lufthavnen. Mine venner skulle til at med bussen til hotellet, og de var lige ved at køre uden mig fordi de ikke troede jeg kunne finde dem i tide. Men jeg fandt dem, og så klarede vi også den! Derefter startede eventyret.

Allerede samme aften vi ankom, mødtes vi alle måske 50-60 udvekslingsstudenter i en stor og rummelig spisesal på vores smukke hotel på Waikiki Beach. Vi fik serveret lækker buffét, og derefter så vi en præsentation omkring ugens løb, regler og påmindelser. Hver aften efter vores dags- og aftensaktiviteter, havde vi mellem 1-2 timer til at hygge, gå rundt i Waikikis gader og bare gøre hvad vi havde lyst til. (Mere eller mindre da!)

Allerede søndag som var vores første hele dag, blev vi kastet ud på bølgerne. Vi blev givet lidt instruktioner i hvordan vi skulle surfe, og derefter hoppede vi ellers op på hvert vores bræt, og padlede ud i det blå ocean. Det var min første gang jeg prøvede at surfe, og jeg må indrømme jeg havde været lidt nervøs. Men hold fast jeg var sej til det! Det må jeg altså give mig selv, ha ha. Jeg formåede at ride tre bølger før jeg faldt af for første gang. Vi havde hver især en instruktør med os, som skubbede os af sted når bølgen var på sit rette, og derefter var det op til os selv at få padlet med bølgen, og komme op og stå, og samtidig holde balancen. Det var noget af det fedeste jeg længe har prøvet, og jeg vil med glæde gøre det igen. Især på de smukke blå i Hawaii. Samme dag kom vi også med en katamaranbåd ud i midten af havet, hvor vi så store havskildpadder i vandoverfladen. Vi stoppede faktisk båden hvor skildpadderne var og tog en dukkert, men jeg tror de blev skræmte da de hørte alle plask og skrig fra os vildbasser. I hvert fald kom ingen skildpadde nær os, da vi var i vandet.

Jeg kan slet ikke forstå hvor smukt der er på Hawaii. Vandet er turkisblåt, og solen står højt. Bjergene stikker op bag alle hotelkæderne, og når mørket falder på, lyser alle gadelys og hoteller Waikiki op. Der er grønt på alle bjerge, og sandstrandene er hvide og brede. En fantastisk oplevelse vi også havde var en simpel dag, vi tilbragte på stranden. En strand ude i naturen, der var intet andet end skov, strand, parkeringsplads og badeværelse. Ikke en sky på himlen, og blåt, krystalklart vand. (Billede højere oppe, med fødderne i sandet, og det smukblå vand) Så snart vi havde smidt vores håndklæder og tasker på stranden løb alle ud i havet, og det var det sjoveste. Bølgerne blev to gange så høje som mig, og de var virkelig aggressive nogen gange. Men selvom det var så ekstremt, så så det smukt ud, og var stadig klart som var det vinduesglas.

En anden interessant oplevelse var vores tur til Pearl Harbor. Amerikas base på Hawaii, der blev angrebet af japanerne i 2. Verdenskrig. Det store krigsskib er blevet bygget op igen, og er nu til udstilling, så man kan komme rundt og se hvor flåden holdt til, og var beskæftiget gennem krigstiden. Fordi japanernes angreb på Pearl Harbor var et overraskelsesangreb, og amerikanerne ikke var forberedt, resulterede det i at blive den værste begivenhed i USA's historie, lige efter World Trade Center. Vi fik en rundvisning hele vejen rundt, og også ned i kahytterne, og minsandten om vores guider ikke også fik arrangeret at vi kunne gøre rent på dækket. Jo da, vi fik stukket sprayflasker og klude i hænderne, og så skulle vi ellers rengøre rundt omkring på dækket. Er meget taknemmelig for den del af turen. What??

Den sidste dag i paradiset, tilbragte vi under havoverfladen. Vi havde lejet snorkeludstyr og busser, og så tog vi til et smukt smukt koralrev, hvor der var tusindvis af fisk, havskildpadder, koraler, søpølser, søstjerner, søpindsvin og jeg ved ikke hvad. SÅ smukt, endda endnu smukkere end da jeg snorklede i det sydligste af Florida. Berigende oplevelse.  

Alt i alt, havde jeg en helt fantastisk tur, og jeg havde aldrig drømt om at jeg skulle få ENDNU flere udvekslingsstuderende som venner. Men som Belos ture ikke kun er for Rotarys udvekslingsstudenter, var vi måske kun en tredjedel fra Rotary, og resten af flokken var nye hoveder fra alle mulige lande, som også tilbragte dette år i USA. Det var så skønt at opleve, og turen har kun gjort mig endnu rigere. Min hjemtur gik hurtigt trods de mange timers flyvetid, men jeg vidste at så snart jeg landede i New York ville jeg møde min danske familie. Min familie. Det hjalp mig til at holde humøret oppe, og jeg har haft en skøn tid med dem de seneste 1-2 uger. Det vil jeg fortælle om i næste indlæg!

Amalie