Det naive håb

I denne tid, præget af terrorisme, ondskab, had og mørke, har mit hoved været fyldt med tanker. Jeg havde brug for at sætte disse sammen til en kort skrivelse om håb. Et barnligt, naivt håb om en verden i ro. Jeg er stadig uforstående og tom for ord. Jeg forstår ikke hvordan mennesker kan være så kolde og ondsindede. Hvorfor vi ikke omfavner hinanden og stopper vores krige...

"Bang. Lyden der bliver til genlyd. Toner ud i natten. Skræk og skrig og banal brutalitet. Ødelæggelse er nøgleordet som "hævn" dækker for. Et forsøg på at destruere den menneskelige mangfoldighed. De prøver at splitte os. De vil skille vores verden ad og sammensætte en ny. De mættes af vores naive bekymringer og binder os fast i tiden. De svækker konkurrencen og kæmper for deres krav. Had og en bitter fornemmelse blandet med sorg og et mistet håb. Mangfoldigheden skal sejre og sejre. De må ikke vinde vores had, vores tanker, vores mistede håb. Bekymringerne rammer hver krop forhastigt som glas, der knuses mod beton. Tungere og tungere, mørkere og mørkere. 

Og hvad så nu? Vores gensyn der aldrig vil ske. Vores løfter der aldrig bliver holdt. En frarøvet frihed og en påtvunget lænke. Den slæbes tung som den er. Videre og videre, hvis videre stadig vælges. Det er det de vil have. Det er dem mod os. Vi tvinges til at sørge, til at græde, til at mangle. De mister sig selv, mister hinanden, opnår ingenting. Krige startes, og vi giver igen. Vi skiftes til at smadre, til at ødelægge liv. De gode gøres onde, de onde bliver ved. Det kører rundt og rundt og fortsætter. Et råb om hjælp, det er en evig kamp. Kan mangfoldigheden sejre mens ondskaben besejres? 

En barnlig drøm om en verden i ro. En følelse af tryghed der bredes blandt hver andre. Surrealisme i et våget møde. En genforening mellem dem og os. Ting der aldrig vil ske, men så ofte ønskes. Forestillingen om at vi er ét. De er en del af mangfoldigheden, det er vi alle. Dumdristige forhåbninger om en lysere tid. Om mørke handlingers endetagen. Forhåbninger om de sidste brikker der falder på plads. De manglende brikker der fyldes af alternativet. Mon vi nogensinde finder denne ro? Mon vi kan skabe en verden med plads til alle? Plads til diversitet og skæve holdninger. Pladsen skal skabes hvor der nu kun er had. Endnu et forsøg skal prøves nu. Hånd i hånd, vi hjælper hinanden. Ta' min, så tager jeg din, og du tager hans og jeg tager hendes. 

Genforening af vores og jeres. Os og dem."