lørdag den 25. august 2012

Saturday

Vidste ikke lige hvilket billede jeg skulle tilføje til mit indlæg, så tænkte jeg ville lægge et ind af mig selv, så I kan se, hvor glad jeg er!


Løøøørdaaaag. I dag er bare en stille og rolig dag herhjemme, hvor vi ingen planer har haft overhovedet! Tror det er den første da jeg er her, hvor vi virkelig ikke har skulle noget hele dagen. Jeg har fået skypet med mormor og morfar, det var rigtig dejligt. Ellers har jeg sovet længe, spillet med marmorkugler med Jake, vasket mit tøj, ryddet op på mit værelse, og bare slappet fuldstændig af. Det er dejligt med sådan en stille og rolig dag, når der ellers er fart på i hverdagen! I hverdagen står jeg op kl. 05.45 og går i seng mellem 22 og 23. Så det er nogle lange dage..

Vi er ved at gøre klar til stormen Isaac, som bevæger sig tættere og tættere på. Det er en orkan, som kommer fra Atlanterhavet og ind mod den Mexicanske Golf. Fødevarebutikker i hele det sydlige Florida er ved at blive rippet, da alle handler ind til dagene med orkanen, hvor man bliver nødt til at blive indenfor. I fjernsynet sender de ikke andet end vejrinformationer, (tro det eller lad være, de sender ikke engang reklamer!) og vi har været ved at fjerne løse genstande fra have og egn, så de ikke udvikler sig til flyvende objekter, der kan smadre ind i ruder og huse. Jeg er lidt nervøs, selvfølgelig er jeg det, men jeg er også rigtig spændt på at opleve en rigtig "Hurricane!" Skal ikke i skole på mandag, pga. stormen. Det er virkelig underligt, eftersom vi jo ikke har noget ekstremt vejr i lille Danmark. Det bliver en vild oplevelse..

I går aftes mødtes jeg med Christin (fra Tyskland) og Magno (fra Brasilien) foran Cinemark i Dania. En kæmpe biograf, hvor vi skulle ind og se Step Up Revolution. Det var såå hyggeligt, at tilbringe aftenen sammen med de to søde mennesker. Vi startede med at gå over på den anden side af vejen, hvor der lå en ny pizzarestaurant, hvor vi skulle spise aftensmad. Lækker pizza, men hold op hvor var en "small" bare ikke særlig "small..." Har aldrig været så propmæt af pizza før. Filmen var rigtig god, alt for fede dansetrin og koreografier, hold op jeg ville ønske jeg kunne danse, som de kan i den film. Den var nu ret kliché/romance agtig, lidt for meget - men tag ind og se den alligevel! Den er go'.

Ha' en dejlig weekend.

// Amalie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar