En lykkerus

Indeni, er der noget der hopper og danser. Som en summen, der aldrig giver op. Hvad mon den vil? Hvor skal jeg hen? Fortæl mig engang, hvordan finder jeg vej? Det kilder og bobler og bruser. Det river i mig fra alle sider. Som en vind, der blidt strejfer mit sarte ydre. En vind, der blæser mig omkuld. Får mig til at stoppe op, til at se mig omkring. Så mange veje og så mange valg. Som en gåde, jeg endnu ikke ved hvordan skal løses. Et ansvar, en konsekvens til følge. Lyde omkring mig, de vækker mig, de holder mig fast. Får mig til at danse, får mig til at bruse af begejstring. Får mig til at ville. Jeg kan ikke holde op, drejer omkring mig selv i cirkler i alle størrelser. Med armene ud, tankerne letter. En lykkerus og et sus i maven. I alle retninger er der ting at se. Mærk dem, føl dem, se dem, grib dem. Jeg griber ud efter det nye, smider det andet. Det bobler, bobler, bobler. Forestiller mig et fodfæste i et montre af glas. Et montre på toppen af en bakke. Et ubeskriveligt syn. Alting ligger åbent. Det snurrer og gynger, jeg vipper og nynner. En lyd der aldrig kommer frem. Den ligger derinde, den fylder det hele. Mine øjne er lukkede, min mund er åben. Puster til luften, blæser på tiden. Den er her slet ikke, ikke nu, og slet ikke her. Det er kun mine muligheder, mit vingefang, min sejrssang. Nynner den endnu, lydløst men smukt. Som en forestilling, der kun finder sted inde i mig selv. Får solen i øjnene, glasmontret forsvinder. En ny vej, et nyt sted. Hvor er jeg nu? Hvor skal jeg hen? Smiler stadig, danser mig frem. Ser det hele, giver aldrig efter. Her skal jeg være, lige her.