tirsdag den 15. januar 2013
En hurtig omgang billedpjat
Her er der lige et par hurtige billeder fra ugen der gik.
Det første billede blev taget i tirsdags. Jeg var med min veninde Chelsea (t.h.), hendes veninder og søster til en gudstjeneste i Miami Lakes. Men en gudstjeneste som jeg havde troet, var det nu ikke! Vi kom ind i en stor hal, det lignede lidt et diskotek - "Train" i Aarhus faktisk! Der var en stor scene, en hulens masse stole opstillet og diskolys. Da vi trådte ind i rummet spillede et band for fuld drøn, mens to rappere, gav den gas i mikrofonen. Ikke meget senere gik gudstjenesten i gang, men musikken blev ved med at spille. Denne gang kom sangteksterne op på tv-skærme så alle gæster kunne synge med. De fleste gik op og stod på gulvet foran scenen, med hænder i vejret mens de tilbad Jesus Kristus. Der kom en masse forskellige præster op på scenen og snakkede i ca. 5-10 min., med baggrundsmusik for at lægge en stemning. Man kunne mærke hvordan publikum elskede det. Der var udråb fra alle kanter i rummet, udråb som "Yeah!", "Come On!", "That's a good one!", "Right" og mange andre gennem de forskellige præsters prædikener. De havde også en gæstepræst som kom helt fra Canada, og han prædikede i omkring 30 minutter. Et vildt godt budskab, som jeg blev ret fanget af. Efter hele gudstjenesten præsenterede min ven ham for mig, fordi jeg snakkede dansk åbenbart. Og han syntes tilsyneladende at jeg var meget interessant at snakke med! Det er ham der også er på det øverste billede. Gennem gudstjenesten havde de også temaet "the Voice" ligesom vi har i TV'et derhjemme. Så fire sangere sang for publikum, og hold fast hvor de kunne synge! Jeg glæder mig helt vildt til at komme med dem til en af de aftener igen, jeg havde det virkelig sjovt!
Torsdag var der et basketball game på min skole. West Broward v. Everglades. Vores pigehold var godt, men vores drengehold var virkelig dårligt. Sorry guys... Hvis nogle af Jer kender Miami Heat, så er det Miami's eget baskethold, og deres cheerleaders kom hen på min skole og optrådte under deres kamp. Så det er de halvnøgne piger, jeg står sammen med på et af de ovenstående billeder.
Denne weekend var den aller bedste længe!! Jeg var i Orlando sammen med min familie, men grunden til at vi kørte derop i første ende, var fordi jeg skulle mødes med Christian Thomsen, fra lille Odder!!! JEG VAR SÅ SPÆNDT OG GLAD. Hold op hvor fik han bare mange krammere. Det var vildt sjovt at se ham igen, (Christian er for øvrigt udvekslingsstuderende i Alabama lige nu) og vi havde fået vildt meget til fælles angående vores udvekslings år. Vi havde en super dejlig dag inde i Universal Studios, Orlando, hvor vi også mødte to af mine andre udvekslings-venner. Matilda (som var med mig på skiferie) og Clara fra Brasilien, som bor tæt på Matilda. Vi fire havde det SÅ sjovt. Tror ikke jeg har været så glad i lang tid.
Denne uge er virkelig let for mig. Vi har terminsprøver, og jeg tager kun to af dem, historie og kor. Begge på torsdag. Dvs. jeg i dag har fået tidligt fri, i morgen og onsdag har jeg fri, torsdag prøver også tidligt fri, fredag WEEKEND og ingen skole, og heller ingen skole på mandag. Hold op jeg nyder livet. Da jeg så fik tidligt fri i dag, tog jeg ud og løb omkring 3.3km i 26 graders varmt vejr. Så nu starter jeg officielt på min "Vær-Sundere-Kur" hvor jeg vil tænke over hvad jeg spiser, spise mindre portioner og motionere meget mere. Så jeg kan være klar til bikini sæsonen igen. Det er nemlig ved at være nu her! Skønt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar